Trendday søger svensk praktikant indenfor marketing

I 2018 har Trendday store ambitioner om at udvide vores marked i Sverige, og derfor søger vi en praktikant, som vil komme til at blive en stor del af den udvikling. Der er store muligheder for at få en masse spændende erfaring på CV'et.

Vi søger en dygtig og social praktikant, der kan varetage tekniske områder i vores marketingsafdeling på det svenske marked – herunder nyhedsbreve, affiliate, sociale medier m.m. Derudover vil du også stå for kommunikation på vores forskellige marketingplatforme. Det betyder du får en dagligdag, hvor du har dialogen med vores Email-marketingbureau, Facebookbureau m.m. Og som noget helt nyt er vi begyndt at annoncere på YouTube – her kommer du også ind i billedet.

Hvem er Trendday?

Vi er en webshop i vækst, der sælger tøj til piger og unge kvinder. Siden virksomhedens opstart i april 2015 har vi været igennem en rivende udvikling, og derfor er vi nu klar til at udvide vores lille team med en spændende og lærerig praktikplads. Vi brænder for den gode shopping oplevelse, for kontakten til kunderne og selvfølgelig for mode.

Vi har beliggenhed på Hammerholmen 11E, 2650 Hvidovre.

Hvem er du?

Du er en serviceminded og resultatorienteret person, som motiveres af at udvikle virksomheden og brænder for marketing. Du har arbejdet med marketing i praksis, og har en nogenlunde forståelse for den tekniske del. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage beslutninger ud fra Trenddays værdier. Som praktikant er du relationsskabende, kommunikativ og trives i en virksomhed under udvikling. Du skal være engageret og føle ansvar overfor de opgaver, du bliver stillet.

Hvilke opgaver tilbyder vi?

Vi differentierer os meget på måden vi kommunikerer annoncer, Emails, sociale medier osv. Nytænkning og kreative tanker bliver derfor prioriteret højt.
Du vil stå for optimering og håndtering af nogle af følgende platforme:

  • Google adwords/shopping
  • Affiliate
  • Email marketing
  • YouTube
  • Sociale medier
  • SEO (ikke et krav)

Hvad leder vi efter?

 Vi ser gerne, at du:

  • Læser på en relevant uddannelse indenfor kommunikation og/eller markedsføring.
  • Er flydende i mundtlig og skriftlig dansk.
  • Er flydende i mundtlig og skriftlig svensk.
  • Brænder for marketing
  • Er social, har masser af gåpåmod og kan arbejde selvstændigt.
  • Har arbejdet/erfaring indenfor marketingskanaler som skrevet i ovennævnte
  • Kan jonglere med flere bolde i luften.
  • Har et praktikforløb på 3-4 måneder hos os
  • Praktikpladsen er ulønnet

Lyder det som noget for dig?
Kontakt:

Kasper Bondegaard Pedersen
CEO
Kasper@Trendday.dk